Click here: => anrdigunmy.fastdownloadcloud.ru/dt?s=YToyOntzOjc6InJlZmVyZXIiO3M6MzA6Imh0dHA6Ly9iYW5kY2FtcC5jb21fZHRfcG9zdGVyLyI7czozOiJrZXkiO3M6MzU6IkRhbnNrIGd5bGRlbmRhbCB2aSBlbHNrZXIgdm9ydCBsYW5kIjt9


Vi elsker vort land, og med sværdet i hånd skal hver udenvælts fjende beredte os kende, men mod ufredens ånd over mark, under strand vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde: hver by har sin heks, og hvert sogn sine trolde, dem vil vi fra livet med glædesblus holde, vi vil fred her til lands, sankte Hans, sankte Hans! Sankt Hans' aften markerer således årets længste dag sommersolhverv og mange af de ritualer der hører dagen til, har deres ophav i hedenske skikke. Der er mange kristne budskaber.

Alle dejlige årstider, men ikke nær så dejlige som midsommeren og Sankt Hans. Ønsket med melodibogen var blandt andet at skabe en fællessang, der i mindre grad hvilede på 1900-tallets solo- og kunstsang. Men nok er Sankt Hans-bålet et 'glædesbål '- det er også en advarsel til de mørke kræfter i naturen og ikke mindst til Danmarks fjender i udlandet: I tredje strofe beskrives hvorledes bålet vil holde ufredens ånd borte.



Gamle Danske Sange: Vi elsker vort land Jørgen Ebert, Gamle Danske Sange: Vi elsker vort land Denne sang kaldes også Midsommervisen. Den hører til eventyrspillet Der var engang, som havde premiere på Det kongelige Teater i 1887. Sangen synges traditionelt omkring Sankt Hans-bålet ved midsommer. Normalt synges kun de tre første vers. Vi elsker vort land Tekst: Holger Drachmann, 1885 Melodi: P. Lange-Müller, 1885 Vi elsker vort land, når den signede jul tænder stjernen i træet med glans i hvert øje, når om våren hver fugl over mark under strand lader stemmen til hilsende triller sig bøje: vi synger din lov over vej, over gade, vi kranser dit navn, når vor høst er i lade, men den skønneste krans bli'r dog din, sankte Hans, den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade, - men den skønneste krans bli'r dog din, sankte Hans, den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade. Vi elsker vort land, men ved midsommer mest, når hver sky over marken velsignelsen sender, når af blomster er flest, og når kvæget i spand giver rigeligst gave til flittige hænder; når ikke vi pløjer og harver og tromler, når koen sin middag i kløveren gumler: da går ungdom til dans på dit bud sankte Hans! Vi elsker vort land, og med sværdet i hånd skal hver udenvælts fjende beredte os kende, men mod ufredens ånd over mark, under strand vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde: hver by har sin heks, og hvert sogn sine trolde, dem vil vi fra livet med glædesblus holde, vi vil fred her til lands, sankte Hans, sankte Hans! Vi elsker vort land, og vi hilser den drot, som har prøvet og valgt sig den rette fyrstinde: på hans eventyr-slot kan hver kvinde, hver mand et eksempel for livet i kærlighed finde! Lad tiderne ældes, lad farverne blegne, et minde vi vil dog i hjertet os tegne: fra sagnrige nord gaar en glans over jord - Det er genskær af vidunderlandets fortryllende enge, - fra sagnrige nord gaar en glans over jord - Det er genskær af vidunderlandets fortryllende enge!

Vi elsker vort land, og vi hilser den drot, som har prøvet og valgt sig den rette fyrstinde: på hans eventyr-slot kan hver kvinde, hver mand et eksempel for livet i kærlighed finde! Fornyelse og gentænkning over for forankring og tradition gør Aarhus til den by, vi kender og holder af — og til en god by for alle. Midsommervisen Holger Drachmann Illustrered Familie-Journal 1888 Midsommervisen hedder egentlig Vi elsker vort land og kommer fra eventyrspillet Der var engang. Den er bunden af sommerens hjerter, så varme så glade. Det er ikke altid så klædeligt, og det er noget af det vi ude i verden med mellemrum bliver mindet om af vores nye venner herude. Men inden da har Prinsen måttet ydmyge Prinsessen på forskellige måder for at omdanne det forkælede pigebarn til en værdig prinsesse der 'kender sin plads'. Shubidua Lange-Müllers melodi til Vi elsker vort land hører formodentlig til blandt de sværeste danske fællessangs-melodier. I første strofe beskrives julen og dernæst foråret og efteråret. Den hører til eventyrspillet Der var engang, som havde premiere på Det kongelige Teater i 1887.